Høreapparater giver bedre balance


En undersøgelse fra Washington University School of Medicin i St. Louis USA har påvist, at folk med en stor hørenedsættelse har bedre balance, når de har høreapparatet tændt, end når det er slukket.

Undersøgelsen involverede balancetests, hvor de 14 deltagere i alderen 65-91 skulle foretage de samme balanceøvelser med høreapparatet henholdsvis tændt og slukket. Under øvelserne blev deltagerne udsat for auditiv forstyrrelse, som når man for eksempel oplever støjen, der opstår, når man søger efter radioprogrammer.

Én af øvelserne var at stå på en skumpude og en anden at stå med den ene fod foran den anden. Begge øvelser foregik med bind for øjnene. Øvelserne blev målt efter, hvor lang tid deltagerne kunne stå i positionen med høreapparatet henholdsvis tændt og slukket.

Resultaterne viste, at deltagerne kunne holde balancen i længere tid, når høreapparatet var tændt. Jo mere indviklede øvelserne blev, jo bedre blev deres balance, når høreapparatet var tændt.

En tidligere amerikansk undersøgelse foretaget henover fire år, har vist en forbindelse mellem hørenedsættelse og risiko for at falde. Her fik deltagerne testet deres hørelse og svarede på spørgsmål om, hvorvidt de var faldet i løbet af det sidste års tid. Resultaterne viste blandt andet, at selv deltagere med en lav hørenedsættelse havde tre gange større sandsynlighed for at falde end dem uden en hørenedsættelse.

Ørelæge og forsker Dr. Frank Lin fra Johns Hopkins Universitet i USA forklarer, at mennesker med nedsat hørelse har dårligere kendskab til deres samlede omgivelser, og det gør dem mere tilbøjelige til at rejse sig og falde. Samtidig er der en mulighed for, at hjernen bliver overvældet af de manglende ressourcer, hvilket i sidste ende går ud over balancen.

Resultaterne fra de to balancetest støtter op omkring den tidligere undersøgelse, som viser, at der er en forbindelse mellem hørenedsættelse og risikoen for at falde.

På skumpuden kunne deltagerne i gennemsnit balancere 17 sekunder med slukket høreapparatet og 26 med høreapparatet tændt. Den anden øvelse blev fordoblet fra 5 til 10 sekunder med tændt høreapparat.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *